Velkommen til Jonathan og Benjamins rejseblog.

Statistik
23 indlæg
18.132 km kørt
88 dage i alt


Hvad
Dette er en blog for Jonathan og Benjamin, som er på Roadtrip.

Hvor
I USA, med start og slut i Dallas, og hele USA som mål.

Hvornår
Fra 16. september 2008 til 12. december 2008. Altså knap 3 måneder.





Washington D.C. 22. oktober 2008 af Jonathan
Torsdag den 16. ankom vi til Washington D.C. sent om eftermiddagen. Vi brugte en del tid på at lede efter et hotel til en rimelig pris, og endte på den modsatte side af byen, i Alexandria hvor vi måtte af med tæt på $100 for et værelse. Det var sent og vi gad ikke lede mere. Om aftenen bookede vi overnatninger på et HI hostel inde i byen, og skyndte os der ind næste morgen. Efter at have fundet vores herlige vandrehjem gik vi på opdagelse i USA's hovedstad. Vi havde ikke gået længe før vi stødte ind i den første kendte bygning: Det Hvide Hus, hvor præsidenten bor. Fra Det Hvide Hus er der ikke langt til Washington Monument og de mange memorials området omkring denne søjle har at byde på. Vi vandrede lidt rundt, fik set Lincoln Memorial samt en del af de mange krigs-memorials som er rejst - blandt andet World War 2 memorial, Korea Memorial og Vietnam Memorial. Det er helt sikkert et flot område som er et besøg værd. Specielt World War 2 anlæget var meget imponerende synes jeg. Vi vandrede efterfølgende lidt rundt i byen. Næste dag, lørdag, blev udfyldt af et besøg på "National Air & Space Museum" som var helt fantastisk imponerende. Her så vi diverse ægte enheder fra både amerikanske og russiske rumprogrammer - blandt andet komandomodulet fra Apollo 11, samt forskellige satelitter og rumstationer som har været i kredsløb om jorden. Det var meget fascinerende at opleve disse enheder helt tæt på, at se al den elektronik der er presset ind i et i forvejen meget lille rum hvor der samtidigt har skulle opholde sig 3 mennesker. Det var spændende at se de omgivelser astronauterne har levet i der ude. Jeg tror ikke på det kan være særligt sjovt at sidde på SÅ lidt plads ude midt i det ukendte, sorte, ingen ting. Meget fascinerende! Desuden indeholdt udstillingen også en masse interesante flyemaskiner, samt en masse information om flyvning, optik, rummet og jorden. Det var en meget spændende og udmattende dag! Vi endte dagen på "Harry's" hvor vi så første del af baseballkampen mellem Boston Red Sox og Tampa Bay Rays.

Søndag vandrede vi bare lidt rundt uden noget egentligt program for dagen. Vi var forbi State Capitol hvorfra nogle siger at verden styres ;) og så tog vi metroen et smut ud til bydelen Adams Morgan, hvor vi gik i zoologiske have, og blandt andet så en panda, der dog så lidt deprimeret ud. Den sad med benene lige ud for sig, ret ryg vendt mod publikum og øjnene sørgeligt rettet mod den betonvæg der var under en meter foran den. Sådan sad den, og sådan blev den sidende. Aftenen bød endnu en gang på baseball, denne gang fik vi plads på ESPN Zone hvor vi blev placeret i store, lækre luksus læderstole foran en MEGET stor storskærm som viste den 7. og afgørende kamp mellem Red Sox og Rays i HD! Tjerne serverede vores spareribs og burgere og fyldte vores glas - det var bare at læne sig tilbage og nyde kampen, som Red Sox desværre tabte!

Mandag morgen kørte vi til Baltimore som viste sig at være en rigtig dejlig by! Her brugte vi eftermiddagen og overnattede så uden for byen, for tirsdag den 21. at køre igennem Amish-land på vej til Philadelphia hvor vi nu er :) mere følger her om. Indlægene beskriver ikke i detaljer alt hvad vi har oplevet (det er simpelthen for omfattende), så vi har nok oplevet en masse som ikke står her :P Kommentare er meget velkomne, så ved vi at i følger med ;)


Din kommentar Kortet har da virket helt ind til Washington! Man skal bare scrolle helt ned ovre til venstre, ved hotellisten, og så klikke på side to, så dukker turen fra Kill Devil til Washington op!
Pernille

Hehe, ellers kan jeg jo sidde og skrive hele tiden :o) tillykke med jobbet i øvrigt
jonathan

Selvfølgelig følger vi da med :-)
Men du venter da vist for længe mellem hver blog, når du ikke får det hele med :-P
Fortsat god tur!!
Knus
Moster Katrine

Skriv en kommentar
Anti-spam kode: