Velkommen til Jonathan og Benjamins rejseblog.

Statistik
23 indlæg
18.132 km kørt
88 dage i alt


Hvad
Dette er en blog for Jonathan og Benjamin, som er på Roadtrip.

Hvor
I USA, med start og slut i Dallas, og hele USA som mål.

Hvornår
Fra 16. september 2008 til 12. december 2008. Altså knap 3 måneder.





Videre mod Washington D.C. 19. oktober 2008 af Jonathan
Vi forlod tirsdag Kill Devil Hills. Først kørte vi lidt mod syd for at se Bodie Island Lighthouse, et ganske flot sort og hvidtmalet fyrtårn. Vi kørte tilbage mod nord og besøgte The Wright Brothers Memorial, som hører under National Park Service. Denne "park" ligger på det sted hvor brødrene Wright gennemførte deres første succesfulde motoriserede flyvning i 1903. På stedet var en lille udstilling og så var hele området ellers bevaret som det var den gang for over 100 år siden. Ruten, retningen og afstandene for deres 4 første succesfulde flyveture på dette sted var markeret med store sten. I sin tid var det en bar sandbanke, og man er derfor blevet nødt til at så det hele til med græs for at holde på de landskabsformer der var den gang. Det var et meget interessant ophold, og vi fortsatte senere på eftermiddagen videre til byen Virginia Beach, hvor vi fik er fed pris på et Super 8 Motel 1 gade fra kysten. Vi endte med at tage 2 overnatninger i Virginia Beach, og benyttede vores "ekstra" dag der til at besøge Virginia Air & Space Museum, som havde rigtig mange interesante ting at vise frem. Om eftermiddagen brugte vi noget tid på at lade os kaste rundt i de vilde atlanterhavsbølger, og blev godt og grundt våde og tilsandede. Vores næste større mål var Washington, så vi kørte efter nogle fede oplevelser i Virginia Beach videre til det der viste sig at være det totalt modsatte: Salisbury. Denne by var død! ligeså var hotellet hvor vi overnattede, og vi endte med at tage i biografen for at se "Nick & Norah's Infinite Playlist" som lige er udkommet her ovre. Den kan i glæde jer til at se derhjemme - i februar 2009! ha :P Det er en meget fin og underholdende film, som stilmessigt minder lidt om "Juno". Næste dag forlod vi den døde by så hurtigt vi kunne og kørte via. Cambridge og Easton til Annapolis. Til Annapolis er knytte vigtige historiske begivenheder, bl.a. blev byen midlertidigt hovedstad for USA efter underskrivelsen af Treaty of Paris. Byen er en enormt hyggelig lille havneby hvor man hurtigt kan føle at man er tilbage i Europa. Små træhuse, i vidt forskellige farver, er presset sammen om smalle gader som leder ned mod havnen. I alle de charmerende, farvede huse er foretninger, restaurenter, barer og cafeer. Det er en by der virkelig er et besæg værd. Man kan næppe bruge mange dage der, da byen ikke er pokkers stor - men et stop værd er den helt sikkert. Vi fortsatte sidst på eftermiddagen til Washington hvor vi med besvær fandt et hotel på den modsatte side af byen, i Alexandria. Vi er kommet til storbyen og må sluge nogle lidt højere hotelpriser! Læs om vores oplevelser i Washington i næste indlæg!!

P.S. Kortet virker ikke!


Hej Jonathan . det lykkedes mig lige at ramme Marion i NY på msn . I vil evt. kunne overnatte hos hende , hun skal bare lige tjekke med kæresten . Hun spurgte hvor i ellers skulle omkring , fordi hun kender en masse mennesker spredt i usa så hun ville nok kunne skaffe jer andre steder at overnatte hvis i er interesserede . hun Bor : marion van hees
4 odell avenue
younkers NY 10701 . og har telefon nummer 914-564-5607 . i kan roligt ringe , hun er utrolig sød ... et år eller to ældre end mig . hendes kæreste Ellen , har en datter på 23 der bor i centrum , hendes nummer kunne i vist også få . Hvis I ender med at se hende må du hilse rigtig mange gange , jeg har ikke set hende siden midt i firserne . Håber I har en fed tur . Held og lykke . Kærlig hilsen Charlotte
charlotte bertelsen

Ja men i kommer da fremad :)

Btw, så virket dit RSS feed heller ikke, du skal lige erstatte & med & ; i overskriften ;)
Martin

Skriv en kommentar
Anti-spam kode: