Velkommen til Jonathan og Benjamins rejseblog.

Statistik
23 indlæg
18.132 km kørt
88 dage i alt


Hvad
Dette er en blog for Jonathan og Benjamin, som er på Roadtrip.

Hvor
I USA, med start og slut i Dallas, og hele USA som mål.

Hvornår
Fra 16. september 2008 til 12. december 2008. Altså knap 3 måneder.





Fra New Orleans til Atlanta 1. oktober 2008 af Jonathan
Søndag morgen forlod vi New Orleans over Lake Pontchartrain, via verdens længste bro, som strækker sig hele vejen, 39km, over søen. Det var noget af en oplevelse at køre ude midt på søen uden at kunne se land i hverken den ene eller den anden ende af broen. Efter at have tilbagelagt de knapt 40 km drejede vi mod øst, og kørte på US90 langs den Mexikanske Golf - helt ude ved stranden. Det var helt fantastisk, med 20 meter brede, hvide sandstrande, det rolige hav, store fugle og palmer langs vejen. Kyststrækningen var dog tydeligt påvirket af de mange orkaner - væltede træer, skilte med mere. Mange steder var gravemaskiner i fuld gang med at genoprette stranden og håndværkere i gang med at få shinet feriebyerne op igen. Ved den lille by Gautier kørte vi ind i statsparken Shepards State Park, hvor vi slog vores telt op og overnattede. Vi nåede også en lille hike rundt i parken inden solen gik ned. Ved aftentid, da solen var gået ned - mens vi sad uden for teltet med vores kort og planlagde næste dags rute kom der pludselig et dyr luskende. I mørket genkendte vi ikke dyret med det samme, men da vi fik fat i lommerlygterne blev vi noget overaskede over at se, at det var en vaskebjørn. Den listede stille og roligt af, og vi kiggede videre i vores kort, da endnu en kom listende ind fra den anden side, tilsyneladende fuldstændigt upåvirket af vores tilstedeværelse. Det var en lidt sjov oplevelse!

Mandag pakkede vi teltet sammen og kørte videre til Mobile [Mow-beel] hvor vi besøgte et gammelt fort (som viste sig at være en rekonstruktion) og var ombord på krigsskibet USS Alabama som tjente under anden verdenskrig.Vi kørte videre direkte til Montgomery, hvor vi overnattede. I går, tirsdag satte vi så kursen nordøst mod Atlanta. Undervejs smuttede vi forbi byen Tuskegee, som blandt andet er meget kendt for sit universitet. Vi søgte også en flyplads i byen, hvor sorte piloter første gang fik lov at deltage i anden verdenskrig. efter Tuskegee kørte vi til Horseshoe Bend, en nationalpark der dækker over området hvor Andrew Jackson i 1814 besejrede Creek indianerne Red Sticks. Det var meget interesant at se stedet og høre om slaget og dets betydning. Vi kørte direkte til Atlanta og gik på hovedet i seng da vi fandt et hotel. I dag, onsdag, har vi så været ude at se på Atlanta. Atlanta er en stor by med omkring 5 millioner indbyggere (metro). Byen har en god håndfuld skyskrapere som rager op midt i downtown, og omkring disse højhuse er densiteten af mænd i jakkesæt rimelig høj. Ellers er downtown præget af, at byen huser et universitet. Det har skbat et hyggeligt miljø i centrum, som gør byen rigtigt indbydende, med gadecafeér, restaurenter, træer langs gaderne, parker med musik mm. I Atlanta ligger CNN's hovedkvarter, hvor vi fik en times rundvisning. Det var meget interesant at se hvordan det hele foregår bag skærmen, og hvor anderledes det er fra TV2 hjemme i Danmark :) Det var mere eller mindre dagen i dag. I morgen, torsdag, er planen: Six Flags over Georgia!


Ind til i går har vi faktisk haft omkring 30 grader hver dag - mange dage mere. Nu er vi kommet et stykke nord på og vejret er blevet lidt køligere - men både shorts og t-shirt bliver på :)
Jonathan

Nå men det lyder da til at det går godt med jeres tur :) og så ser det ud som om i har godt vejr, vi er jo ved at fryse ihjel her hjemme. Det er virkelig blevet efterår nu!
Forsat go tur! :)
Martin

Skriv en kommentar
Anti-spam kode: