Velkommen til Jonathan og Benjamins rejseblog.

Statistik
23 indlæg
18.132 km kørt
88 dage i alt


Hvad
Dette er en blog for Jonathan og Benjamin, som er på Roadtrip.

Hvor
I USA, med start og slut i Dallas, og hele USA som mål.

Hvornår
Fra 16. september 2008 til 12. december 2008. Altså knap 3 måneder.





Hvornår skal jeg flyve? 4. august 2008 af Jonathan
På det sidste har jeg kigget en del på flybilletter. Det er jo absolut på høje tid at få købt en returbillet. Ifølge planen skal jeg jo flyve til Dallas, hvor jeg skal møde med Benjamin som på det tidspunkt er der ovre. Hvad der ærgrer mig er at alle de flyafgange jeg kan finde enten er så tidlige at jeg bliver nødt til at overnatte i københavn dagen før - eller tage toget klokken halv 4 om natten - eller alternativt får en meget kort transfertid på min mellemlanding. Jeg vil jo helst have 2 timer til transfer, da jeg en del gange har oplevet forsinkelser som næsten har - eller har - betydet at jeg ikke har nået det næste fly. Nu vil jeg lige tænke lidt over det inden jeg beslutter mig for om jeg tør tage en flykombination med lidt kortere transfertid. Jeg regner dog med at købe billet i løbet af i dag, i morgen eller onsdag.

Jeg har besluttet mig for at jeg køber min billet hos travellink.dk da jeg efterhånden har købt mine rejser og flybilletter her nogle gange. Jeg har været godt tilfreds med det - intet bøvl overhovedet, og hjælpsom support selvom de ofte snakker og skriver svensk. Jeg kan kun anbefale at handle der. Nu handler det bare om at vælge tidspunkter og så få bestilt! spændende!


hej jonathan det lyder rigtig fed tur du er på og oplever noget rigtig fede ting imens du er der over i usa kærlig hilsen line
Dit navn

Skriv en kommentar
Anti-spam kode: