|
|
Velkommen til Jonathan og Benjamins rejseblog.
|
|
|
|
Statistik
 23 indlæg
 18.132 km kørt
 88 dage i alt
|
|
|
|
|
Hvad
Dette er en blog for Jonathan og Benjamin, som er på Roadtrip.
Hvor
I USA, med start og slut i Dallas, og hele USA som mål.
Hvornår
Fra 16. september 2008 til 12. december 2008. Altså knap 3 måneder.
|
|
|
 | Howdy Texas 17. september 2008 af Jonathan Endelig kom jeg afsted! Mandag aften tog jeg til København og overnattede og tog tidligt
tirsdag morgen med en lettere sindsyg taxichauffør til lufthavnen. 100km/t ind igennem
København, 200km/t på motorvejen og 150km/t rundt i et sving i et motorvejskryds. Ikke
enormt behageligt, men tilgengæld var jeg så fremme 13 minutter senere! På flyet til London
kom jeg til at side ved siden af en britte som tilsyneladende var meget optaget af at løse
et eller andet problem. Han tegnede nogle meget flotte prikker, kurver og linjer i luften
med sin kuglepen og trak fra tid til anden streger mellem de usynlige punkter. Jeg tænkte at
han nok ikke var interesseret i at blive forstyrret og lod ham arbejde i fred ;) I London
ventede jeg 3,5 time på mit fly til Dallas-Fort Worth. Jeg fik sæde imellem, på den ene
side, en stor mand som tilsyneladende var albaner eller sådan noget, og på den anden side en
amerikaner (af statsborgerskab) på trods af hans meget dårlige engelsk snakkede vi lidt
undervejs - når man sidder 10 timer i et fly og underholdningen står på "Sex & The City" må
man virkelig have tiden til at gå med noget! Dårlig film - se den ikke! Jeg ankom til
Dallas-Fort Worth ved 17.30-tiden og efter at være kommet igennem de mange sikkerhedstjek
nåede jeg næsten hen til udgangen. 10 meter før blev jeg trukket til side og bedt om at
følge en gang der strakte sig ned til højre for mig. Uden at vide hvad der foregik fulgte
jeg ordren og nåede - efter et kvarters venten - frem til en betjent der meget gerne ville
rode i min taske. Det viste sig at jeg var blevet tilfældigt udvalgt til et customs tjek. Så
de næste 20 minutter gik med at forklare hvad jeg lavede i USA, hvad jeg havde i tasken,
hvorfor jeg havde det med, hvilken musik der var på mine cder og hvorfor jeg rystede på
hænderne. Hrmf. Dem af jer der kender mig godt, ved at jeg altid ryster på hænderne ;)
Jeg skyndte mig hurtigt ud og blev modtaget af Benjamin som havde ventet en times tid.
Han var selvfølgelig kommet i vores egen bil - en Honda Accord 2003. Det er en ret lækker bil
til en tur som vores skal jeg lige hilse at sige.
Vi kørte til Benjamins bedsteforældre,
blev modtaget, fik lidt aftensmad, tog en tur i deres sprit nye Cadillac STS 3.6 (LÆKKER!!!)
og gik mere eller mindre på hovedet i seng.
I dag har vi tøffet lidt rundt i vores
egen bil. Vi har været inde i selve Fort Worth og set lidt af byen, vi var en tur ude ved
Stock Yards, som er et stedet hvor man før i tiden handlede/udvekslede/sendte kvæg med mere.
Vi havde begge været der før og da det er lidt uden for sæsson var der temmelig dødt, så vi
kiggede lige og smuttede så igen. Frokosten tog vi på Whataburger og slog så et smut forbi
et lokalt Mall hvor vi skaffede os en lampe, nogle lommelygter og en rygsæk til Benjamin. Nu
sidder vi og slapper lidt hjemme på værelserne. Ind til videre er planen at vi rammer
landevejene lørdag. vi har fået billetter til Rangers vs. Angels på fredag og det er bestemt
værd at vente på. Galleriet opdaterer vi en gang i dag med et par billeder fra i dag :) |  |
Kommentarer  | Hej
kanon hjemmeside drenge!
Vi er to venner der skal på road i USA næste år, og vi søger lidt viden ang. køb af bil i usa!
Hvis i vil være så flinke at skrive om jeres bilkøb herunder registrering og forsikring. hvilket selskab brugte i og brugte i jeres bekendte i USA's adresse?
På forhånd tak | Frederik Brandt |
 | godt at høre at du er kommet vel frem! i øvrigt fin bil! Billederne dokumenterer desuden at Benjamin rent faktisk opholder sig i Texas! | Anne |
 | Skriv en kommentar
|  |
|