|
|||||
|
Naundrup.net
Velkommen til min blog. Her skriver jeg lidt om hvad jeg oplever, samt kommenterer aktuelle debatter mm. Gode film, koncerter mm. får også en kommentar med på vejen. Se desuden fotos, links, downloads... |
|
||||
|
GSK: Fysikeksamen bestået 14. august 2009 klokken 18:00 skrev Jonathan Naundrup i kategorien Skole: I dag var jeg til eksamen i Fysik, efter en måned med meget koncentreret undervisning. Eneste krav for min optagelse på Teknikum var at jeg bestod min fysikeksamen, så lidt vigtigt var det altså. Selve eksamen gik fint. Det var en todelt eksamen, med en eksperimentel del og en teoretisk del. Under den eksperimentelle del arbejdede jeg sammen med min fysikmakker Anna, hvilket fungerede fint :) vi trak "ellære" og arbejdede med at eftervise ligningen for resistans - her under sammenhængen mellem hhv. længde og modstand samt tværsnitsareal og modstand, dertil bestemte vi resistiviteten for Kanthaltråden vi arbejdede med. Det hele gik fint. Kort efter den eksperimentelle del begyndte så den mundtlige del som var individuel. Jeg var den første, og jeg trak "Kernefysik og Radioaktivitet". De 24 minutters forberedelse gik ekstremt hurtigt, og jeg nåede lige præcis at få de ting jeg ville sige på plads, da tiden var gået. Selve eksaminationen gik rimelig godt. Jeg lavede et par bøffer - fik i al hasten sat et par forkerte fortegn, og læreren stillede et enkelt spørgsmål som jeg ikke kunne svare på lige med det samme. Men jeg var nu glad, og jeg fik skam også 10, så det var over al forventning :D Vellykket eksamen, og shit det er dejligt at det er overstået. Forstå mig ret - fysik er utroligt spændende, men et så komprimeret og koncetreret forløb er utroligt trættende, og jeg har ikke rigtig haft noget fritid den sidste måned. Fysikundervisning 9-16 og så hjem og læse lektier og skrive rapporter til hen ved klokken 22. Men nu er det hele ovre, og jeg vil nyde at have et par dage fri før jeg begynder på Teknikum den 25. august hvor jeg skal læse til Elektro Ingeniør.Kommentarer Gamle kommentarer Der er ingen kommentarer til dette indlæg.
|
|||||